Spørgsmål og svar
Her postes ofte stillede spørgsmål med svar.
Affald - Hvordan skaffer jeg mig af med det?
Der er opsat containere ved gavlen af huset. Affaldet skal sorteres. Derfor er der containere til hhv. almindeligt affald, plastik, pap, papir og til glas med mere. Der må IKKE smides affald ved siden af containerne. Containerne må ikke overfyldes, så låget ikke kan lukkes. Hvis der ikke er plads, må man selv skaffe sig af med det andet steds, ellers må man vente til der er plads igen. Husk altid at folde pap, så det fylder mindst muligt.
Storskrald - Hvad, hvis jeg har storskrald?
Der er ikke fast interval for afhentning af storskrald. Der kan dog efter behov bestilles afhentning. Har du behov for at komme af med storskrald, kan du bestille en afhentning via vores kontaktperson til Frederiksberg Kommune, Ella Vigh. Du er velkommen til at kontakte betyrelsen for at høre mere.
Når der er tale om storskrald, er det vigtigt, at det sorteres, ellers vil det ikke blive hentet. Kommunen skelner mellem de forskellige kategorier af storskrald, og er det blandet affald, vil de simpelthen ikke tage det med.
Hvis der derfor er brug for afhentning af forskellige kategorier, skal der også bestilles afhentning af de forskellige kategorier og sorteres derefter.
Det er frit for enhver at bestille en afhentning og orientere om det, så andre har mulighed for at komme af med deres egne effekter. Det er den enkeltes ansvar kun at sætte dét frem, der er bestilt afhentning af og sortere derefter. I sidste ende er det bestilleren, der løbende må informere, og følge op på, at der ikke sættes andet frem og må i sidste ende sørge for, at der er ryddet op efter afhentningen - dette er ikke bestyrelsens opgave.
Underret gerne alle om en afhentning herunder bestyrelsen, så de er klar over det.
NB! Der må ikke stilles skrald ud på fællesarealer uden, der er aftalt afhentning, og der må først stilles ned et par dage før. Det er den enkeltes ansvar at bære affaldet ud før afhentning.
NB! Klik HER for at se brochuren om affald fra Frederiksberg Kommune.
Haven - Har vi en havemand?
NEJ, det har vi ikke. Derfor er det boboernes ansvar at haven holdes vedlige: græsslåning og alm. oprydning mv. kan udføres af alle. Al ændring vedr. haven skal gå gennem havegruppen. Se endvidere under menupunktet "Haven"
Flaskecontainer - Hvem tømmer?
Når containeren er ved at være fuld, er det foreningens eget ansvar at kontakte Frb. kommune og stille den ud på fortovet for tømning. Flasker skal IKKE stilles ved siden af containeren, hvis den er fuld, men kontakt kontaktpersonen til Frederiksberg Kommune, Ella Vigh, så den kan blive tømt. Der vil blive bestilt afhentning efter behov, så hvis du ser, at den trænger, så giv besked.
Eller Miljø & Affald
Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen
Frederiksberg Kommune
Direkte tlf.: 3821 4115
eMail: moko01@frederiksberg.dk